For nogle år tilbage var det mig der var presset til det yderste. Jeg mærkede alle mulige kropslige symptomer. Jeg havde hjertebanken, kvalme, let til tårer, ingen overskud, råbte af mine børn og af min mand, og så brokkede jeg mig hele tiden – over ALT. Jeg fik kvælningsfornemmelser. Følte simpelthen, at der lå 2 hænder på min hals, som forsøgte at kvæle mig. Det var klamt – og jeg vidste godt, at der var noget helt galt. Men alligevel lyttede jeg ikke. Forsøgte bare, at præstere mig ud af det hele. Men det var umuligt. Flere af dem der er tætte på mig, udtrykte deres bekymring. Men jeg turde ikke mærke ordentligt ned. Turde ikke give slip. Var simpelthen så bange for, at krakelere fuldstændig.
Men jeg gav til sidst slip – andet var umuligt. Så jeg blev sygemeldt med stress i en periode.
Og det var hårdt – virkelig hårdt, at mærke alle de følelser der var indeni mig.
Heldigvis fik jeg en fantastisk hjælp. Jeg kom tilbage på mit arbejde som sygeplejerske, et arbejde jeg elsker. Jeg mener faktisk, at jeg kom tilbage i en stærkere udgave af mig selv.
Desuden havde jeg fundet ud af, hvad det ”at mærke” kan. Når du mærker, reagerer og agerer, så kan det ændre dit liv i en virkelig positiv retning
